Kirsten Larsen 1963 (13 år) :
Jeg husker svagt frk Højvang.Der er et billede af mig på legepladsen ved gyngerne,hvor jeg står ved siden af en pige der hed Ellen , og en pige der hed Marion.Desværre husker jeg ikke meget mere, måske der lå en skolestue på første sal med en smal vinkeltrappe???Jeg husker heller ikke hvor længe jeg var der.Det håber jeg I kan fortælle mig til træffet.

Annelise "Krøger" Hoffmann okt. 50-marts 51 9 år :
Vi skrællede kartofler på trappen. Vi skiftedes til at dele maden ud til børnene. Der var en hvid ged , der hed Mette. Vi fik et lille stykke jord, vi måtte så til om foråret. Vi gik tit tur i skoven.

Doris "Jørgensen" Bøtkjær juni-sep.56  9 år:
Det var en god og dejlig tid med masser af sang og musik.

Inge Marie "Karstensen" Sørensen 56 el 57  9-10 år
Kan huske skolestuen oppe på loftet. Vaskerummet hvor vi blev lusekæmmet. Rugbrød med fedt og salt. Kældertrappen hvor jeg ville ud af vinduet og hjem, men blev opdaget. Mine forældre måtte besøge mig et par timer om søndagen.

Brigitte "Tüxen" Huber marts 58 el 59 10 år
Jeg husker plejemor. Jeg hørte med til de store, og der var nogen, som stak af om natten. Jeg har haft det godt der. Jeg fik også lov til at få krøller i håret. 

Lis "John" Petersen sommer 60  9 år:
Kan huske plejemor og at jeg gik i skole oppe under taget, den store sovesal, kamferlugt. Jeg græd meget, men det var den lykkeligste tid i min barndom.

Monica "Joppich" Buhmann ca. 63-64 7 år:
Jeg husker ikke alt for meget, undtaget et par sange og en god barndom på "Kyst".

Vibeke Frederiksen 64+66+69+70  4-6-9-10 år:
Jeg husker plejemor, pedellen og Edith Ernst, ellers ikke noget bestemt, men det har været 4 gode perioder.

Kirsten "Block" Engelhardt jan.-maj 65  9 år:
Jeg husker Monika, Christa + Reinhold Joppich - frk. Wrang, Jette Lohmann og flere, som jeg ikke kan sætte navn på.
Jeg var meget glad for at være der, jeg hylede i vilden sky, da jeg fik at vide, at jeg skulle hjem. Jeg er enebarn, og derfor har jeg nydt at have andre børn omkring mig. Jeg var også glad for personalet, de gav mig den omsorg, som jeg savnede derhjemme.

Jens Otto Grambo Nielsen 1945 til 1946 (4½-5½ år)
Her kan du læse JOG`s erindringer -  http://jognil.dk/

EFTERLYSNING

09-02-2004        BØRNEHJEM I AUGUSTENBORG 

Sonja: Er der nogen, der kender et børnehjem, som lå i Augustenborg. Mig og en af mine søstre har været der omkring 1970. Stedet var forfærdeligt. Jeg husker, at vi blev badet i iskoldt vand i en kælder. Jeg ved ikke hvad børnehjemmet hed, men jeg vil gerne høre fra nogen der kender stedet,- det lå lige ved siden af en "sindsygeanstalt", og vi børn var meget bange for de "sindsyge" (som, ved jeg nu, var evnesvage, handicappet, autister m.m.)

Martina: Hej Sonja jeg kender godt det sted. Jeg har været der to gange. Jeg husker spisesalen, sovesalen, legepladsen ja faktisk husker jeg det, som om det var igår. Jeg var der p.g.a., at min mor havde fået kræft, og vi var en flok på 8 børn, så derfor har jeg været der sammen med min søster. Vi havde også påklædningsrum i kælderen, og jeg husker et lille rum lige ved siden af spisesalen med et langt bord og en dør som førte op til et tårn, hvor der var et lille klasseværelse. Jeg husker, jeg skulle spise øllebrød om morgenen og kunne simpel hen ikke få det ned. Der er faktisk mange ting, jeg husker, jeg må have været der lige i starten af 70erne. Det kan være, du kan huske nogle andre ting, så vil jeg meget gerne høre fra dig. MVH Martina

Sonja: Jeg så først din beskrivelse nu,-jeg havde egentlig droppet det lidt igen fordi jeg ikke troede der var nogen der huskede stedet. Jeg er født i 62 og blev som ca. 9årig sendt derhen fordi mine forældre ingen penge havde og desuden gerne ville skilles. Derfor blev jeg og en af mine søskende (vi er fem) sendt afsted til Augustenborg. Jeg husker at forstanderinden eller hvad hun var tog imod de pakker vi fik hjemmefra . Hun bestemte over hvornår vi måtte se pakkerne og hvad vi måtte tage fra dem. Jeg husker også vores ankomst hvor vi skulle af med vores eget tøj. Jeg mener vi blev tjekket for lus hvorefter vi fik andet tøj på som ikke var vores eget. Jeg var meget ked af at jeg ikke måtte få mit eget tøj på igen. Jeg husker også badedagene nede i kælderen og alle de historier der gik om den farlige kælder. Jeg husker sovesalen og at jeg græd næsten hver dag. Nogen gange var der en af de lidt større børn der trøstede mig. Jeg prøvede på at være stor og tapper fordi jeg ikke ville have at min lillesøster skulle blive ked af det når hun så mig græde.
Vi kom nede fra Flensborg men min far havde noget familie i nærheden af Augustenborg så jeg husker også at vi derfor blev hentet i weekenderne nogen gange. Tiden var fuld af savn derhenne syns jeg og jeg har faktisk ikke nogen som helst glædelige minder derfra... Vi gik nogle gange op i byen for at købe slik sammen med en voksen vist nok. Så skulle vi forbi de "åndsvage" og jeg var rædselsslagen for dem... Mon vi har været der samtidig. Kan du huske noget af det jeg fortæller. Glæder mig til at høre fra dig!
Mvh. Sonja

Martina: Ja jeg kan godt huske det du skriver og at vi fik udleveret lidt slik lige efter middagsmaden hvis vi da havde noget hjemmefra ellers fik vi et enkelt suttebolje .Jeg kan huske at vi stod i kø om morgenen for at skulle skylles under bruseren og vi skulle have ansigtet op under det kolde vand så vi kunne blive vågen .Jeg er fra 66 så det kunne sagtens være at vi har været der på samme tid og ja jeg er fra Gluecksborg og har nu boet i danmark i over 23 år . Jeg har været i augustenborg og har set på stedet siden hen der er et par enkelte ting tilbage som ikke har ændret sig som feks den mega store græsplæne foran hovedhuset som førte helt ned til vandet.Men som sagt var min søster også der og hun er fra 63 og hedder gunda måske kan du huske nogle navne for det kan jeg ikke .Hende bestyrer som du kan huske er det hende med det opsatte sorte hår med briller og som havde en vorte i ansigtet ? jeg kan huske en dag med tordenvejr hvor vi sad inde i et rum klinet helt op ad vinduet hvor der slog et lyn ned i nærheden og alle vi piger fløj ned ad vindueskarmen er det måske noget du har været med til ? Håber du kan komme i tanker om flere ting hilsen Martina

Sonja: Hej igen.'
Tak for dit svar igen. Jeg kan regne ud at vi begge har boet i Danmark i mange år. Jeg har selv boet her i 24år,-det er da pudsigt. Jeg husker desværre ikke ansigterne så godt på personale m.m. det er mere sådan på det følelsesmæssige plan jeg kan huske. Jeg husker at en af personalerne var så sød,en man havde tillid til,men hun stoppede desværre ret hurtigt. Jeg husker et rum med meget store vinduer hvor vi vistnok sad og tegnede. Jeg husker spisesalen og at vi fik grød til morgenmad. Jeg tog meget på i vægt mens jeg var der og jeg husker at min mor var rimelig chokeret over at jeg var blevet tykkere da jeg kom hjem igen. Jeg kan huske et kort glimt af en pige der græd og var meget ulykkelig fordi en i hendes familie var død. Hun blev trøstet af hende den søde. Jeg husker også en lang gang der vist nok førte ned til køkkenet. Der tulrede jeg tit rundt... som du kan høre husker jeg ikke sådan vildt meget men det kan jo være der dukker noget op efterhånden.
Med venlig hilsen Sonja

Sonja; Hej.
Jeg har tit tænkt på hvad stedet hed? Hedder det mon Augustenborg børnehjem,-ved du det?
Mvh. Sonja

Martina: Hej igen stedet hedder ikke augustenborg børnehjem da det faktisk ikke var et børnehjem men et rekrationshjem for børn med forskellige problemer .Det var igrunden sjov at du nævner den lange gang for den husker jeg også . Lige i starten af gangen var der trappen der førte op til første sal som også var sovesalen , lidt længer nede ad gangen på højre side var der to toiletter som vi stod i kø for at benytte om aftenen før vi skulle i seng og for enden af gangen var der rigtig nok køkkenet. MVH Martina

Pia: Hej Sonja og Martina!
Jeg tror I tænker på Augustenborg Kystsanatorium. Jeg har selv været der et halvt år omkring 1966. Jeg kan ikke huske så meget fra den tid, men kan genkende en del af jeres beskrivelser - fx det med pakkerne, og det med at stå i kø ved toiletterne, inden vi skulle sove. Jeg kan også huske en bestemt sang: "Vi er Augustenborglejren, den som har vundet sejren..." Jeg har selvfølgelig andre minder, men det er mest småepisoder som fastelavn, godnatlæsning, tøjet... og så kan jeg stadig genkende sæbelugten, når jeg støder på den.
Hilsen Pia

Sonja: Er der nogle der er kommet i tanke om flere ting? Tænk hvordan sådan en oplevelse følger en hele livet igennem...jeg har lyst til at se stedet igen,men er der nogen af jer der kan huske hvordan man kommer derhen?
Hilsen sonja

10-07-2005
Karin: Hvem kan bidrage med oplysninger om ca. 1960- 65.
Jeg efterlyser nogen personer der kan fortælle mig om Augustenborg Kystsanatorium. Jeg og mine to brødre var der i flere omgange ,idet min mor var meget syg af cancer.
Jeg har brug for at høre l om andre har den samme opfattelse af stedet som jeg. Jeg vil ligeledes gerne høre om hvad det i det hele var for et sted og hvordan det fungerede. mvh. karin

Pige som var der okt.-dec.1962.

Hun havde fødselsdag under opholdet, men fik slet ingen af pakkerne hjemmefra. 
Hun var tynd, da hun kom, men endnu tyndere da hun tog hjem.
Hun og flere af de 30 piger på sovesalen græd hver nat.
De måtte skrive hjem, men hvis der ikke stod, de var glade for at være der, blev brevene revet i stykker.
Hun husker ikke badekarret, men bruseren med væmmeligt koldt vand.
De gik i væmmelige brune tørklæder og overalls.
Skolestuen var i et loftværelse.
Hun kan specielt huske Jenny Dinesen, Ingrid Bertelsen og Inga Bragh.
Hun havde besøg af sine forældre og søskende, og hun fortæller, at allerede dengang svor hun, at skulle hun få børn, ville hun straks tage dem med hjem.
Hun syntes plejemor var heksen.
Hun har aldrig helt kunne slippe de 3 måneder af sit børneliv.

Pige med ophold i 65 el. 66 som 7-8 årig og 2.gang som 10 årig.

Hun bemærker, at det var et stort afsavn, ikke at måtte have sine personlige ting.
Hun husker, at alle gik i det samme lilla-mønstrede stof, i nederdel. Meget hæsligt.
Hun kom til Augustenborg p.g.a. "tuberkler", fejlernæring og fordi hun kom fra et fattigt, børnerigt og kaotisk hjem i København.
En af de ting hun husker, er madverset, som skulle synges før alle måltider.

Nogle har mad og kan ikke spise,
andre kan spise men har ingen mad.
Jeg takker dig Gud, jeg er så glad,
for jeg kan spise og jeg har mad.

Hun husker også sovesalen med de mange senge, og børnene der græd sig i søvn. Samt den skrappe diciplin omkring sengeredningen.
Desværre skriver hun også, at den værste lyd at ligge og lytte til om natten, var at personalet gav børnene smæk.
Hun erindrer plejemor i forbindelse med vaskeritualet. Der var udnævnt "vaske ben piger" blandt pigerne. De skulle skrubbe benene på de mindre børn.
Hun husker det, som om plejrmor altid var der til ritualet, og overværede som en anden general, om alle gjorde det rigtigt.
Hun husker også, at plejemor så på hende med milde øjne og talte venligt til hende.
Det værste for hende var, når hun prøvede at skrive hjem, om at hun gerne ville hjem, så blev hun kaldt ind i plejemors rum. Hun blev så "forhørt" på en måde, så hun stod med følelsen af at have gjort noget meget slemt, samtidig med at hun græd og godt vidste, hendes mor aldrig ville få brevet.
Hun stod med følelsen af at være fanget af plejemor og ikke måtte komme hjem.
Når der meget sjældent var telefonopringning, lyttede plejemor med, så hun ikke kunne sige, at hun ville hjem. Hvis hun gjorde, afbrød hun samtalen.
Heldigvis husker hun også gode ting fra opholdet.
Der var rytme i dagen, der var mad 3 gange om dagen ,og der var ingen problemer og kaos.
Der blev også arrangeret et "melodi grand prix", hvor børnene skulle optræde. Hun havde meldt sig, men turde alligevel ikke, så en af plejerne snakkede længe med hende og forsøgte at opmuntre hende.
Hendes minder er ikke kun mørke skyer.
Det er snarere et billede af lys og skygge.


Pige med 2 ophold sidste gang i 58

For hende var det en positiv oplevelse.
Hun har svært ved at genkende de oplevelser, de andre fortæller om.
Hun kan kun huske badeværelset på 1.sal.
Da hun kom gående til sanatoriet første gang, var hun bange.
Hun troede, hun skulle ind bag gitret. For hende lignede det et fængsel.
Hun husker også skolen oppe under taget. Det, syntes hun, var hyggeligt.
Fra anden gang hun var der, husker hun, at de store fik lov til at komme op i plejemors private lejelighed. De fik lov til at se melodi grand prix. Det var, da Otto Brandenburg vandt med to lys på et bord.
Det var en stor oplevelse for hende, da hun havde aldrig set fjernsyn før.
Hun har stadig sin poesibog, synes det er sjovt at kigge i den, men kan ikke genkende nogen af navnene.

Bente (Johansen)Madsen skriver:
Jeg hedder  Bente Madsen (født Johansen) boede dengang i Husum, Kbh.
Jeg har fundet et gammelt postkort som min klasselærer sendte til mig på kyst...
Det er dateret 09-03-1968 så jeg er sikker på at have været der marts og april 1968. Om det så er frb. eller maj er jeg usikker på, men efter kortets indhold tyder det på jeg næsten lige er ankommet, jeg var der i hvert fald 3 mdr. Min søster kom lidt senere end jeg.
Jeg husker ikke mange navne men navnet Petra bliver ved med at dukke op, hun var personale . En sød lyshåret dame,(jeg ved ikke om navnet er rigtigt,men hvor kommer det fra?)
Ellers erindrer jeg vi fik bananmælk og om lørdagen røde pølser.

Jeg mener min far tog smalfilm af stedet da vores forældre var på besøg, dette undersøger jeg nærmere.
Jeg har fundet 2 billeder af mig selv, det første må være sådan jeg så ud da jeg kom til kystsanatoriet, det andet er jeg sikker på er lige da jeg kom hjem, da fik jeg mit hår klippet af,pga. at vi alle fik lus på kystsanatoriet.
Med venlig hilsen og på gensyn
Bente Madsen