 |
|
|
 |
|
Gensyn med Kystsanatoriet
af Katrine Lund Walsted
Augustenborg:50 personer , der var børn og ansatte på det tidligere Augustenborg Kystsanatorium, mødtes lørdag for at snakke om de gode og dårlige minder.
Det er fem kvinder, der har taget iniativ til mødet for børnene, der nu er blevet voksne samt de ansatte.
Augustenborg Kystsanatorium var et sted for børn fra socialt udsatte hjem. Stedet eksisterede under forskellige former fra 1899-1974.
- Den her dag er en hjælp til at få minderne sat på plads. Når man får det fren og taler om det, så kan man slippe det, så man kan komme videre, siger Jeanette Finne, der boede på Kystsanatoriet som fireårig i 1954.
Læs mere i JydskeVestkysten eller e.avisen søndag
Gensyn med barndommen
Minder: 50 personer, der var børn og ansatte på det tidligere Augustenborg Kystsanatorium, mødtes i går for at snakke om de gode og dårlige minder.
af:Katrine Lund Walsted
tlf.7342 51224,klw@jv.dk
AUGUSTENBORG:
Det er i 1965.Otteårige Pernille Pirschinger ankommer til Augustenborg Kystsanatorium.Hun er underernæret og syg og skal lidt væk fra hjemmet på Nørrebro i København.
-Jeg kom ned i kælderen , hvor de tog mit tøj af.Vi kom i bad i brun sæbe og blev afluset.De tog alle vores personlige ejendele.Og så fik vi institutionstøjet på.Fra den dag var vi meldt ud af samfundet.Ja, det var næsten som at komme i gaskammer, fortæller hun.
Augustenborg Kystsanatorium var et sted for børn fra socialt udsatte hjem.Stedet eksisterede under forskellige former fra 1899-1974.I går mødtes 67 af de tidligere børn, ansatte samt pårørende i Sønderborg for at trække minderne frem.
- Hej, nej er det dig.Nej hvor er det dejligt at se dig,udbryder en dame og giver et kæmpe knus til en anden dame.
Mange genkender hinanden straks,selvom det er mange år siden, man har set hinanden sidst. De tynde, fejlærnærede børn fra "Kysten", som de kalder stedet, er blevet voksne.
Knus til børnene
Jette Lillian Ernst fra Sønderborg arbejdede som barneplejerske på Kysten i 1965/66.Hun er en af de fem bagkvinder bag denne dag.Hun er meget rørt,og hver gang tårerne er holdt op med at trille, så løber de igen, når et nyt "barn" træder ind af døren.-Du er jo vores mor, siger en kvinde til Jette Lillian, og de to kvinder giver hinanden et knus, der bare ikke kan holde op igen.
Alle får et skilt på med navn og årstal.De grønne er de tidligere børn.De røde er personalet.de lilla er de pårørende.
Det rører mig så meget, at vi har samlet alle de børn.De har meget brug for at snakke om det, som de har oplevet, siger Jette Lillian Ernst.
Palle alene i verden
Hun kan ikke selv huske så meget omkring arbejdet, og det er også derfor børnene har brug for at mødes.Der skal snakkes om minderne i dag.De gode.Og de dårlige.
Pernille Pischinger fra Nørrebro bor i dag i Strib på Fyn.
Det var svært at komme fra en toværelses lejlighed til Kysten.Man var Palle alene i verden, siger Pernille Pirschinger.
Hun fortæller, at når børnene skulle spise stod alle barneplejerskerne på række langs væggen.
Der var ingen personlig kontakt mellem os og dem.En gang kastede jeg op,fordi jeg ikke kunne spise maden.Jeg skulle selv tørre det op.Jeg savnede kontakten.
Jeg savnede knusene og krammene, siger Pernille Pirschinger.
Når børnene skulle gå tur,fik de bundet et reb om livet, som så gik mellem hvert barn.
-Vi blev stigmatiseret,pronto, siger pernille Pirschinger.
Mange oplever stedet som en positiv tid, hvor der var tryghed,mad og tøj.Pernille oplevede også trygheden.
-I 1966 skulle jeg tilbage til Kysten igen. Og jeg ville gerne af sted.det var rarere end derhjemme, siger hun.
Den lykkeligste tid
Lis Petersen fra Sønderborg var på Kysten i 1957/58 som syvårig.Hun var undeernæret,og moderen var syg med sklerose.Hun har svært ved at huske noget fra tiden, og hun aner ikke,om hun var der i tre måneder eller to år.
-Men det er den lykkeligste tid i mit liv.Mine søskende, som er ti år ældre end mig, kan slet ikke huske ,at jeg har været der.Men efterhånden som jeg har læst folks historier, dukker minderne op, siger Lis Petersen.
Hun kan huske, at hendes far kom med slikkepinde til hele Kysten engang imellem.
-Så var han dagens mand i skysovs, smiler Lis Petersen.
Jeanette Finne kom til Kysten fra Svendborg.Moderen skulle aflsastes fordi hun var gravid.
-Det kan godt være , at 90 procent af tiden var god.
Men det jeg husker er, at jeg var ked af det.Jeg følte mig meget alene og opgivet fortæller hun.
Alle historierne bliver fortalt med et smil.Der er tårer i øjnene.Men denne dag er en positiv dag.
-Den her dag er en hjælp til at få minderne sat på plads.Når man får det frem og taler om det, så kan man komme videre,siger jeanette Finne.
Fakta
KYSTEN
Augustenborg Kystsanatorium lå ved siden af Augustenborg Slot/Sygehus:Det blev lukket i 1974 på grund af sparekrav.det blev revet ned.
Der var mellem 30-40 børn , som typisk var der i tre måneder.Nogle kom flere gange.
Børnene var delt op i to grupper:En for de yngre og en for de ældre.Der var to sovesale.
Læs mere om Kysten på
www.kystsanatoriet.dk
Sønderjydsk Fonds Kystsanatorium
"Sonnenschein" i Sønderborg,som fonden har købt og overdraget "Nationalforeningen"
billede fra 17.december 1920
modtaget fra JOG.N
billede fra 17.december 1920
modtaget fra JOG.N
Glade børn
Det blev i høj grad børnenes dag, da Kystsanatoriet i Augustenborg i går havde 50 års jubilæum.70 gæstede sanatoriet og der var fra organisationer og enkeltpersoner
mange gaver til huset.De fleste bestående af legetøj,som børnene naturligvis starks tog i besiddelse.Her er de fotograferet sammen med forstanderinde frk. Andersen og overlæge Jens Balle fra den danske sundhedstjeneste i sydslesvig.
Glade børn
Glade børn
|
|
|