Første ophold var i sommeren 1935, hvor jeg var 5 år gammel, og jeg var der et års tid. Hverdagen bar præg af kæft, trit og retning. Jeg mødte en ung pige, som tjente der, hun hed frk. Jutta og var ikke en rar person. Dagen startede med morgensang. Morgenmaden bestod af havergrød, og efter det skulle vi alle stå på række og indtage levertran, og derefter skulle vi på toilet og om formiddagen lege ude. Legepladsen bestod af flere sandkasser, og vi fik en lille have, hvor vi såede blomster, vi kunne gå og passe.  Vi spiste til middag, og var vejret til det, solbadede vi ved stranden. Der var et overdækket skur, hvor vi kunne ligge på et leje og kunne da sove til middag. Efter det skulle vi på badebroen skylles af med koldt vand. Plejersken smed et vaskefad fyldt med koldt vand ned af ryggen på os.
 Efter middagsmaden fik dem der havde fået godter hjemmefra lov til at tage et stykke, og dem der ikke havde noget fik et bolsje. Det foregik således, at vi stod på række, og i et skab havde vi hver især et glas med nummer på, og mit var nr. 7, så derfor hed jeg ikke andet end Else syv. Badning foregik en gang om ugen.

   Jeg ankom igen i eftersommeren 1939 til maj 1940. Frk. Jutta, jeg mødte i 1935, skulle nu kaldes frk. frk. Hansen. Alt vores tøj var nummereret, og mit blev nu nr. 18. Nu fik jeg pligter. Jeg skulle om morgen rede senge og om aften sprede sengene. Man skulle sørge for, at alle tæpper og lagen var foldet og lagt korrekt. Vi skulle også sørge for, at tømme natpotterne i skyllerummet og rengøre dem. Så var de klar til natten.
   Til aften når sengene var gjort klar, og vi sad i sengen, kom frøkerne ind og så skulle der synges en sang. Den de satte sig ved, måtte bestemme hvilken sang der skulle synges.
   Frk. Christiansen bestemte og ledte i køkkenet. Vi havde køkkentjans, hvor der bl.a. skulle skrælles kartofler og vores plan rakte en 14 dages tid frem med hvilke opgaver vi skulle lave.
   Jeg var også sæbepige og skulle sørge for, at hente sæben i kælderen og fylde op de forskellige steder. Det kunne jeg godt lide, da det altid foregik med frk. Fredbøg. Hun var altid meget sød og spillede også til vores morgensang.
   Engang var vi i biografen og så "Livet på Hegnsgaard", da der kom tale på, og vi blev inviteret af biografen, da de skulle prøvekøre filmen. Dette var den eneste gang, jeg var ude for murene, da vi ellers aldrig kom ud.
   Os der var de store piger, fik lov til at være en time længere oppe om søndagen, hvor frøknerne legede eller dansede med os. Det var sjovt, og vi fik en kop kakao, inden vi skulle i seng.
   Krigen nærmede sig og ingen fortalte os noget, så da mørklægningsgardinerne blev hængt op, og vi kunne høre flyverne var vi meget bange. En pige ved navn Ingeborg fra Tyskland, hendes far var præst i Flensborg sagde:"Min far siger vi får krig", og vi forstod, hvad der var galt. Nu ville mine forældre have mig hjem og min far hentede mig, så her sluttede opholdet for mig.